Kom godt igang

Kontakt en lokal håndværksmester allerede i dag og få den bedste start!


Godt indeklima

Husk at gode vinduer ikke automatisk giver et godt indeklima. Brug disse gode råd til at få et ordentligt indeklima:

I opholdsrum

  • Luft ud et par gange om dagen eller benyt udeluftventiler, hvis sådanne findes
  • Hvis ruderne begynder at dugge, så sørg for mere udluftning
  • Luk ikke helt for varmen i rum, som ikke benyttes
  • Anbring ikke skabe eller større mølber helt tæt på en ydervæg - rumluften skal kunne cirkulere bagom, eller kan der komme mugpletter på væggen

I soverum

  • Luft ud og sørg for, at sengetøjet bliver luftet hver morgen
  • Vend madrasserne af og til
  • Lad ikke soverum være helt uopvarmede
  • Hvis ruderne dugger, så sørg for bedre udluftning til det fri eller eventuel til boligens andre rum

I køkken

  • Tilstop eller luk aldrig aftræksåbning eller udsugningsventil
  • Luk helt op for udsugningsventil eller lad køkkenventilator eller emhætte køre for fuld kraft under madlavning
  • Læg låg på gryder under madlavning, så kommer der ikke så megen fugtighed ud i køkkenet
  • Luft godt ud under og efter madlavning

I baderum

  • Tilstop eller luk aldrig aftrækningsåbning eller udsugningsventil
  • Undgå så vidt mulig tøjvask og især tøjtørring i boligen - men kan det ikke undgås, så benyt baderummet og sørg for god udluftning
  • Luft godt ud efter badning
  • Afkast af varm og fugtig luft fra tørretumbler bør føres direkte til det fri
Certificate